En lidt for fuld december – ballinogbaby
Man ved man er mødre samlet til julefrokost når:

En lidt for fuld december

I torsdags var jeg til julefrokost med mine skønne kollegaer. Det var lige præcis et år siden, at jeg var tilbage i virkeligheden for første gang efter min barsel –  og selv samme aften, hvor min skønne veninde måtte stå og hjælpe mig med, at pumpe brystmælk ud i toilettet på grund af spændte ammebryster. 

I år stod den på mindre amning (desværre også mindre bryster) og til gengæld flere shots og drinks. 

Det var en helt igennem fremragende aften. Der blev danset, der blev drukket og jeg skabte mig præcis lige så meget, som i mine gode unge dage.

Men jeg må desværre konstatere, at jeg er blevet aaaalt for gammel til den livstil jeg har fyret op for den sidste halvanden uges tid. Kan i huske den gang, hvor man snildt kunne drikke 3-4 dage i træk SAMTIDIG med, at man var på arbejde i mellem? Ja det kan man ikke mere.  Eller jeg kan i hvert fald ikke. Nogle ville måske sige, at det kunne de godt have fortalt mig men jeg troede bestemt, at det var lidt ligesom at køre på cykel. Når først man havde lært at mestre det, så kunne man altid komme tilbage! 

Derfor endte jeg ud i den sindsyge situation hvor jeg startede  fredag sidste uge, med at tage i byen og fejre min fødselsdag. Dagen efter tog jeg til julefrokost og så med mine voldsomme 2 dages tømmermænd, tog et smut på Oslo båden med papvin og cocktails i lange baner.

Efter en enkel dags pause tog jeg så til julefrokosten i torsdags, som sluttede sådan ca kl. 7 i går morges..

Og hold da op hvor var jeg smadret igår! Jeg kunne lige akkurat holde til, at ligge under dynen og se Peter plys med Oliver og det var det. Som en hver anden tømmermændsramt stakkel, tænkte jeg flere gange: “JEG SKAL ALDRIG DRIKKE MERE!” Men vi ved jo også godt, at jeg ikke kommer til at hoppe ind i det nye år med en kop Earl grey i hånden..

Heldigvis står resten af december kun på hygge og ingen vilde planer. På fredag går Oli min mand og jeg på julefeie og jeg har planer om, at holde mig langt væk fra festkjoler og stiletter. Derimod vil jeg klæde mig i nissebukser og juletrøjer, spise vaniljekranse og drikke varm kakao lige indtil, at jeg skal på arbejde igen.🎅

Fik du læst:

Man ved man er mødre samlet til julefrokost når..

Er jeg den eneste mor der..

Og husk at følg med hos os på instagram lige her

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Man ved man er mødre samlet til julefrokost når: