Tanker om en baby mere – ballinogbaby
Sludder mødre siger til fædre #2

Tanker om en baby mere

Nu skal alle dem jeg kender lige slå koldt vand i blodet og ikke straks tro, at jeg er gravid. Det er jeg overhovedet ikke. Det kan det glas vin jeg har i hånden lige nu bevidne om. Men det er lige præcis det jeg gerne vil skrive lidt om. For hvornår ved man, at man er klar til baby nr. 2?

Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg ikke var specielt vild med at være gravid i første omgang. Jeg døjede med voldsomt meget kvalme og opkast, jeg fik bækkenløsning og så tog jeg 25 kg på. Det var selvfølgelig tusinde gange det hele værd da jeg fik min lille Oli i armene men tanken om at skulle igennem det hele igen, er ikke ligefrem fristende.

Derudover, så er jeg bare virkelig tilfreds med tingene som de er lige nu. Oliver har fået en skøn alder der gør, at jeg har fået noget af mit “gamle liv” tilbage, samtidig med at jeg er mor til den skønneste dreng. At han er blevet så stor som han er nu giver en kæmpe frihed, som jeg virkelig er blevet vild med. Min mand og jeg kan nemt tage i biografen eller ud og spise mens han bliver passet, uden at der skal pumpes mælk ud og pakkes 20 tasker. Jeg kan tage til fest og sove ude, uden at skulle bekymre mig om alt går okay derhjemme. Det er så dejligt.

Det handler nok også lidt om, at jeg er rigtig glad for mit arbejde for tiden. Jeg elskede at være på barsel men jeg kan mærke, at jeg virkelig også er glad for at være tilbage på arbejde.  Og generelt bare glad for, at være tilbage i den virkelige verden. Tanken om at “melde sig ud” af samfundet et år igen, stresser mig en lille smule. For hvad går jeg så glip af?

Jeg ved godt det er lidt fjollet at tænke sådan, for arbejdsår har man rigeligt af på et liv. Men tid med sine små børn, den er virkelig kort. Og at have et helt år “fri” til, at kunne være sammen med sit lille barn, er jo det mest fantastiske.

For lige  fortsat at lyde en smule egoistisk, så kan jeg slet heller ikke overskue, at skulle tage så meget på igen. Det er så rart at være tilbage i sit gamle tøj for slet ikke at tale om fornøjelsen ved, ikke at have gylp på alt ens tøj. På den anden side, så savner jeg jo gevaldigt mine ammebryster. Så det kan jeg selvfølgelig se frem til.

Det her er selvfølgelig slet ikke ensbetydende med, at Oli ikke skal have sig en søster eller bror på et tidspunkt. Og der er da bestemt også så mange ting jeg glæder mig helt vildt, til at skulle opleve igen. Som første gang man holder sin lille nye baby. Eller når man sidder helt fredeligt med baby i armene og ammer. Jeg glæder mig til alle de “første ting” jeg kommer til at opleve igen og jeg glæder mig også helt vildt, til at se Oliver som storebror.

Det handler mere om, hvornår det rigtige tidspunkt er der. Hvornår det passer bedst ind i vores liv og hvornår Oliver har den bedste alder til at forstå, at der kommer et lille familiemedlem mere. Meen jeg ved også godt, at det er de ting man ikke kan forudse eller planlægge efter. Og jeg ved også godt at når det en dag sker, så bliver det endnu engang den største glæde.

Jeg ville bare en lille bitte smule ønske, at min mand kunne tage graviditeten og fødslen næste gang..

Hvad med jer? Hvornår kunne i mærke i var klar til et barn mere?

 

Fik du læst;

Sludder mødre siger til fædre

Ting mødre skal stoppe med at blande sig i hos andre mødre

Når man føler man svigter som mor

 

#BLOGGERSDELIGHTPLUS

 

2 kommentarer

  • Alberte

    Vi har en dreng fra august 17 og venter endnu en til juni 19. Vi var slet ikke i tvivl om at små 2 år ville være perfekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Sludder mødre siger til fædre #2