Når parforholdet driller – ballinogbaby
Smertelindrende under fødslen - hvad skal jeg vælge?

Når parforholdet driller

Det her er et lidt personligt indlæg. Men jeg tror, at der er mange der kunne gå rundt med de samme tanker, så her kommer det.

For alle par er det nok en ret stor omvæltning, når der pludselig kommer en baby til.  Man har været vant til, altid at tage udgangspunkt i sig selv og hvad man har lyst til og pludselig, er der et lille væsen som kommer i aller første række.

På trods af hvad man hører fra venner og hvad man kan læse sig til, kan det være rigtig svært, at vide hvad man skal forvente. Man aner ikke hvilket barn man får, eller hvordan man selv reagerer på at blive forældre. Det kan derfor være rigtig svært, at afstemme sine forventninger inden babyen melder sin ankomst.

Det som jeg især synes var svært, var når min mand ikke gjorde det, som jeg forventede inde i mit hoved at han ville gøre. Altså ikke nødvendigvis tanker jeg havde delt med ham, men ting som jeg så som en selvfølge. Og når det så ikke skete, så følte jeg mig enormt forbigået og tilsidesat. Nu har jeg heller aldrig været særlig god til, at sætte ord på mine følelser eller sige hvad jeg tænker, hvilket jeg godt kan se kan være en udfordring til tider. Der er jo ikke nogle der er tankelæsere. Men jeg blev enormt skuffet, når det ikke skete sådan som jeg forventede.

Det kunne for eksempel være, når min mand kom hjem fra arbejde og jeg havde været alene med Oli hele dagen. Især hvis det havde været en dag hvor Oliver måske ikke havde været den aller nemmeste, havde jeg virkelig behov for, at få en lille pause når min mand kom hjem.

Han kom til gengæld hjem efter en travl arbejdsdag hvor han også havde løbet rundt og haft travlt og hans første tanke var ofte, at han ville skynde sig ud i bad. Og så sad jeg der, stadig med min baby på armen og følte mig helt forurettet, fordi han tænkte på sig selv og ikke på, hvad jeg havde brug for.

Men utroligt nok, nu hvor jeg selv er startet arbejde og nogle gange kommer hjem sent, (efter min mand har hentet og hygget med Oli) kan jeg godt tænke; “Så lad mig da lige komme ind af døren og få et bad først!”, hvis han spørger, om jeg ikke lige vil putte Oli eller lignende. Og det var faktisk først der det slog mig, at det jo nok ikke var for at være egoistisk. For selv om barselslivet kan være hårdt, så er det jo også stadig hårdt at være på arbejde. Det var jeg måske lidt god til at glemme.

Jeg tror egentlig bare jeg prøver at sige, at begge parter skal give plads til hinanden i det nye liv med baby og at det er okay, at der lige går lidt tid før man falder ind i den nye rutine. Det der  gav os de største udfordringer var helt klart, når vi ikke havde ordentligt forventningsafstemt. Eller for at være mere præcis – når jeg forventede noget, som så ikke skete. Det er faktisk stadig tit det der driller.

Så nu vil jeg komme med det råd til jer som jeg har fået aller mest – og som jeg virkelig skal blive bedre til at følge;

Snak om tingene og sig hvad det er du forventer! Hvis du som mor altid gør alt omkring baby, er det måske naturligt nok at farmand ikke automatisk kommer og tager over, selvom det er det du sidder og venter på. På  mit arbejde får jeg altid tudet ørene fulde med at “god kommunikation løser alt” Måske det også gælder i parforhold.

Fik du læst;

Guide – forstå din barselskone

Få din kone tilbage

Og husk at følg med i nye opslag og ligegyldige ting lige her på instagram

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Smertelindrende under fødslen - hvad skal jeg vælge?