Smertelindrende under fødslen – hvad skal jeg vælge? – ballinogbaby
Ting jeg skal tage at stoppe med at gøre!

Smertelindrende under fødslen – hvad skal jeg vælge?

Er du gravid og i tvivl om, hvad du skal gøre dig af overvejelser omkring smertelindrende under fødslen? Så kommer der her en, overhovedet ikke objektiv, beskrivelse af de forskellige muligheder man kan vælge. For for søren da, hvor jeg fik prøvet lidt forskelligt af da jeg selv lå der.

1. Morfin: Man kan få morfin hvis jordemødrene vurderer, at der stadig er længe til at man går i fødsel, men at kroppen har brug for at slappe lidt af under veerne. Morfinen fjerner desværre ikke smerterne helt, men det tager lige toppen af det og gør én afslappet. Jeg fik det aftenen inden jeg fødte, da vi glade troppede op på hospitalet overbevidste om, at der ikke var længe til at vi ville stå med en bebs i armene. snyyydt! Der var stadig 12 timer til, at fødslen gik igang.

2. Varmt vand: Varmt vand er rigtig godt mod smerterne. Man kan vælge at komme i karbad under veerne, eller under selve fødslen også. Det var bestemt ikke noget jeg skulle, da jeg havde mange mareridt om hvad man skulle gøre, hvis man kom til at skide i vandet. Men for dem der ikke går med den slags bekymringer, tror jeg det er en fed måde at føde på. Personligt lå jeg som en kæmpe hval under den varme bruser under mine veer, hvilket var virkelig rart! Så kunne vandet spule direkte ned på min lænd.

3. Lattergas: Efter at have brugt hele natten på, at ligge vågen og stresse over hvor ondt veerne egentlig stadig gjorde med morfin og overveje, om det her fødsel overhovedet var noget jeg havde lyst til, var jeg godt smadret næste morgen. Så efter en times tid under den varme bruser var det altså tid til, at fyre op for noget mere smertelindrenede. Og så var det at jordemødrene foreslog lattergassen. Desværre var det slet ikke en ligeså stor fornøjelse, som når man var til tandlægen i folkeren. Den gav mig mest af alt bare kvalme i ve-pauserne og hjalp ikke rigtig under selve veerne. Så den droppede jeg igen.  Dog gav jeg den en chance mere da presseveerne kom og der må jeg sige, at jeg blev ret så glad for den igen!

4. Epiduralblokade: Jeg ved godt, at der er mange delte meninger om den. Og at mange ønsker at føde så naturligt som muligt. Men jeg vil også bare sige, at jeg synes det er lidt fjollet. Det vigtigste er da, at man får en god fødsel og at man får den hjælp man har brug for, for at kunne komme så godt igennem den som muligt. I mine øjne er en fødsel ikke mindre “rigtig” hvis man har fået alt det smertelindrende de har at byde på, som hvis man ikke har fået noget overhovedet. I mit tilfælde tror jeg i hvert fald ikke, at jeg ville have haft den mindste smule overskud til pressefasen, hvis jeg ikke havde fået de par timers fred som epiduralen gav mig.

5. Bistik: Ikke noget jeg selv har fået og i må rette mig hvis jeg tager fejl – men jeg tror det er noget fanden har skabt! Det er sterilt vand man får sprøjtet ind i lænden og som føles lidt, som at få et bistik. Altså bare mere smerte oveni smerten. Jeg forstår absolut ikke ideen i dem.

Til jer der har født – hvad har i gjort jer af erfaringer? Og hvad vil i gerne have næste gang? (Hvis der bliver sådan en)

Fik du læst;

Min fødselsberetning

Når man føler man svigter som mor

Guide – forstå din barselskone!

 

#BLOGGERSDELIGHTPLUS

 

6 kommentarer

  • Charlotte

    Jeg forsøgte med chiliplaster, men det hjalp overhovedet ikke, og jeg var også overfølsom overfor det, så fik røde knopper og kløe i 6 dage efter fødslen – hvor plastret havde siddet..,,.
    Men epidiral – JA TAK, ellers var jeg sprunget ud af et vindue 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Neej Hvor sindsygt! Ja så lyder epiduralen lidt bedre😆

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    ved min første fødsel fik jeg epiduralen alt for sent og den nåede slet ikke at hjælpe. Anden gang bad jeg om den nærmest lige da jeg kom ind af døren😂 Og hold da op en forskel! Den er guld værd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Ville helt sikkert kaste en anbefaling ud til chiliplaster. Det var virkelig effektiv. Man klistrer det på kroppen, hvor man har ondt (mit tilfælde linden) og så sidder et fast. Det virker i mange timer, og man kan også bruge det i vand (hvis man er til det.). Det var den eneste form for smertelindring jeg brugte. Men ville også sige, at man skal lytte efter hvad jordemoderen siger – og bruge dem! De vidste lige hvordan man kunne side/ligge/gå/stå osv, så det fik en god effekt 🙏 skud ud til alle mødre, uanset fødsel, har alle skabet et lille menneske, og det er for sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Har aldrig hørt om chiliplaster- men kan da være jeg skal undersøge det til næste gang!😆
      Og det er nemlig rigtigt!❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Ting jeg skal tage at stoppe med at gøre!