Ammehjernesvupsere #4 – ballinogbaby
Når man drikker sig lidt for fuld som nogens mor

Ammehjernesvupsere #4

Dagens ammehjerne-svupser: Tog min nybagte bolle op til øret, da babyalarmen gav lyd fra sig..

Da jeg var gravid læste jeg ammehjerne historien om hende der gik en tur med sin barnevogn – UDEN barnevognen! Og jeg grinte og grinte løs.. lige indtil at jeg næsten lavede samme stunt i sidste uge..

Jeg har pinligt mange gange vist mine bryster til venner, familie og kærestens venner. Simpelthen fordi, at jeg aldrig rigtig får lukket ammeBH’en eller får pakket brysterne ordenligt væk. Han skal jo alligevel spise igen om lidt tænker jeg og så vupti – så sidder jeg der i sofaen med brystet ude over trøjen og ingen baby i armene. Ups.

Jeg skulle på biblioteket for at hente nogle bøger jeg havde reserveret. Jeg havde min søn med ind på biblioteket og jeg fandt bøgerne frem og lånte den. Vi gik tilbage til bilen og kørte hjemad. Problemet var bare, at jeg ikke havde fået bøgerne med.  Såå vi måtte lige køre tilbage igen og hente dem.

Jeg sidder i lænestolen en aften.. Da jeg kigger over på min mand i sofaen går jeg næsten i panik og spørger, hvor han har gjort af vores datter, som han sad med for 2 sek siden. Han ser mærkeligt på mig ….jeg kigger ned …og ser jeg sidder og ammer hende.

Glemte fjernbetjeningen i køleskabet, fandt den først 2 timer efter.

Stod engang midt om natten og lavede en flaske. Da jeg ryster flasken opdager jeg at låget ikke var på. Nå, ny omgang, og rengøring måtte vente til om morgenen. Har også stillet smørret i ovnen, og “varmet” en tallerken mad i køleskabet…

Tabt mobilen i toilettet, da den lå i baglommen, og jeg trak bukserne ned. Er sket da begge børn var nyfødte, og jeg var træt. Begge gange måtte jeg opgive at få den til at virke og jeg har denne gang købt en som skulle være så vandtæt som muligt!

En dag hvor vi skulle et smut i Fakta, blev min lille pige pludselig meget ked af det i barnevognen. Så jeg griber bare min taske og så afsted, for hun falder som regel hurtigt til ro når barnevognen kører. Da vi er halvvejs på vejen til Fakta, går det op for mig at jeg stadig har natbukser på. Jeg overvejer et øjeblik at vende om, men vurderer at vi er nået for langt. Så fortsætter og krydser fingre for at vi ikke møder nogen vi kender.Det gjorde vi heldigvis ikke!

 

Fik du læst de andre ammehjernesvupsere?

# 1     #2     #3    

og så kan du følge med i hvornår der kommer nye indlæg lige her på instagram!

1 kommentar

  • Christine

    åååh gud. De har allesammen været eller kunne være mig! 😂
    Længe leve ammehjernen..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Når man drikker sig lidt for fuld som nogens mor