Må man prale af sit barn? – ballinogbaby
5 råd til parforholdet efter baby er født

Må man prale af sit barn?

Mit barn er det smukkeste barn jeg kender. Da han var baby – var han den sødeste og kønneste baby jeg nogensinde havde set. Hver dag bliver jeg imponeret over alt det, han kan og forstår. Han er den klogeste, sjoveste og mest imponernede lille fyr der nogensinde har eksisteret. – I hvert fald for mig.

Og er det ikke sådan, vi allesammen ser vores børn? Hvis ikke vi  som forældre synes, at de er de mest fantastiske og imponerende skabninger på denne jord, ville de så få alt den kærlighed og opmærksomhed som de skulle? Hvis ikke vi som forældre viser, at vi er stolte over det de gør og kan – hvordan skal de så blive tilfredse med sig selv?

Men alligevel, kender i måske også den der lille stemme i hovedet der hvisker “uuh nu lyder du altså lidt for pralende”, mens man glad fortæller om, hvad ens barn har lært? Den der gør, at man nogle gange tilføjer noget åndsvagt som; “altså han har også først lige lært det”, eller “til gengæld har han ikke lært at vinke endnu.”

Hvorfor er det at man ikke rigtig føler, at man må prale med sit barn? Hvorfor skal vi pakke det ind eller gøre det til noget mindre end et er? Hvorfor ikke bare sige; “Nu skal i høre hvad mit barn har lært, for det er jeg pisse stolt af!”

Alle ved da, at børn udvikler sig forskelligt. Nogle har fuld fart på motorikken og nogle, taler nærmest flydende før de tager et skridt. Men det gør ikke det ene bedre end det andet. Og om barnet så er den aller aller sidste i hele flokken af børn der tager et skridt, så må man da stadig godt være stolt af det.

Jeg indrømmer selv, at jeg godt kan blive irriteret af, at høre på forældre der praler. Forstå mig ret, jeg bliver ikke irriteret af at høre en mor fortælle om, hvor fantastisk dygtig hendes barn er. Det elsker jeg at høre på! Jeg bliver irriteret på folk, der prøver at snige- prale sig frem til et kompliment. Folk der siger ting som “Jeg ved bare ikke lige om han er nok med udviklingsmæssigt. Altså han kan jo tælle til 10, stave sit eget navn og selv tage flyverdragt på, men altså.. Tror du han er bagefter??”  – kun for, at man så kan sige “iih og ååh han lyder så god og dygtig og sikke langt fremme han er!”  Hvorfor så ikke bare selv sige, “jeg er røv stolt af, at min søn kan tage flyverdragt på?”

Der er ingen grund til at pakke ind, at ens barn er det mest vidunderlige barn, der har sat sine små ben på denne jord. For alle børn der bliver født, er da det største mirakel for de forældre der får det.

Og jeg tror godt vi alle sammen, kan blive lidt bedre til uden omsvøb, at prale lidt af vores børn. Så lad mig høre! Hvad er du stolt af at dit barn kan? Og ikke noget med, at tilføje nogle men’er!

Fik du læst;

5 råd til parforholdet efter baby er født

Hvorfor må der ikke være forskel på drenge og piger

Og så kan du følge med i nye indlæg lige her på instagram

4 kommentarer

  • Anna

    Jeg er så stolt af at min datter kan sige mor❤️
    Jeg er stolt af alle de ting hun kan, uden at være klar over om hun burde kunne mere eller mindre.
    Jeg er så stolt af at hun er mit barn❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg er stolt af at Loke gerne vil op og stå på benene mens jeg holder ham! Jeg er stolt af at han smiler til mig hver morgen når han vågner, og jeg er stolt af at han er begyndt at putte mine fingre ind i munden! Han er 3 måneder ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

5 råd til parforholdet efter baby er født