Guide til opdragelsen; Sådan skal du IKKE gøre – ballinogbaby
7 ting ingen havde fortalt mig om livet med en tumling

Guide til opdragelsen; Sådan skal du IKKE gøre

Nu er mit barn så småt ved, at være kommet i trodsalderen. Eller måske er han bare ved, at vise sit sande jeg. I hvert fald, kan han af og til være lidt af en mundfuld. Især når han ikke får sin vilje. Eller når han bevidst, putter sin mad ned i mælken for 700 gang, selvom han ved, at han ikke må. Selvom jeg fra starten af havde luret, at ham her ville blive lidt af en skurk, kommer hans tricks altså stadig lidt bag på mig. Og eftersom jeg hverken er børneprofessor eller mor til 5, har jeg ingen råd eller erfaring i forhold til hvad man gør. Men! Jeg har til gengæld, en masse erfaring i, hvad man IKKE skal gøre.  Og det kan vel også noget.

Så her kommer guiden til; hvad der ikke hjælper på et barn i trodsalderen:

1. Grine. Hvis du bare 1 gang kommer til at grine, når ballademageren kaster sin pandekage i hovedet på farmand, så er du i problemer. For så er det sten sikkert, at han bliver ved. Og han vil nok være helt ligeglad med, at du siger det er forbudt.

2. Have skuffen med fignestænger og kanelsnegle i børnehøjde. Fra den ene øjeblik til det andet, lærte Oliver at åbne skufferne i vores køkken. Ikke dem med kopper eller havregryn, men selvfølgelig slikskuffen. Pludselig kom han marchrende ind i stuen med de små hænder propfyldt, med alle de fignestænger de kunne bære. I kan vel selv forestille jer, hvad hans eneste mission i køkkenet nu er.

3. Gå langt uden klapvogn. Forleden fik jeg den åndsvage ide, at hente Oli på gå ben fra vuggeren. Klapvognen lå i farmands bil, men det var intet problem. Vi kunne da bare gå! Hånd i hånd, rigtig hyggeligt. Men selvfølgelig var det ikke sådan turen blev. Det sidste i verden Oli ville, var at holde i hånd. Til gengæld, ville han rigtig gerne lege fange leg og stikke af og helst, ud på vejen hvis han kunne komme til det.

4. Gå ud fra, at de er færdige med at spise når de overhovedet ikke er det. Sjældent har jeg set en blive så fornærmet, som hvis man fjerner Olis tallerknen, når han tydeligvis havde tænkt sig at spise mere lige om lidt!

5. Skifte ble. Jeg har stadig ikke helt luret, hvordan jeg i fremtiden kan komme uden om denne her. Men hvis der er noget der kan gøre Oli hidsig, så er det at fjerne ham fra en leg og bære ham mod puslebordet. Især, hvis vi også nærmer os sengetid.

Har du nogle punkter at tilføje? Så kom med dem hernede👇

Fik du læst:

7 ting ingen havde fortalt om livet med en tumling

Er jeg den eneste mor der er træt af..

og så kan i følge med hos os på instagram lige her

6 kommentarer

  • Thea

    Den med slikskabet kender vi godt I 2 versioner.
    1. Uanset hvor vi har flyttet rosinpakkerne hen og bagved, så ved den unge dame godt hvor de er
    2. Med en gravid mor der bare gerne ville have chokolade henover den varme sommer, så blev chokoladen jo gemt i køleskabet. Så nu vil hun i køleskabet efter chokolade hele tiden 🤦🏼‍♀️ Godt det er blevet spist 😁🤣

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Sige det er sengetid 🙈 nu hedder det “vi skal ind og læse historie” 😄😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Give barnet ens telefon i bilen for at få lidt ro.. men så tage den tilbage lidt efter fordi man skulle bruge GPSen..🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Haha! ååh ja. kan lige forestille mig det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

7 ting ingen havde fortalt mig om livet med en tumling