Når man får barn som skilsmissebarn – ballinogbaby
3 ting om børn jeg overhovedet ikke forstår

Når man får barn som skilsmissebarn

Det her indlæg er et, jeg har gået og tumlet lidt med at få skrevet. Jeg har længe ville skrive det men det har samtidig været lidt svært, fordi det er rigtig privat. Men nu forsøger jeg.

Sagen er den, at jeg har jordens bedste forældre. De gik fra hinanden da jeg var barn og jeg har siden 10 års alderen, altid boet 7 dage hos dem hver. Det er svært at svare på, om en skilsmisse kan være god, men deres ligger nok oppe omkring – så god som en skilsmisse nu kan være.

Det har for mig og mine søskende egentlig aldrig rigtig været et problem, det her med at skulle flytte frem og tilbage. Mine forældre boede tæt på hinanden og det var egentlig bare et spørgsmål om, om man mandag eftermiddag drejede sin cykel den ene eller den anden vej efter skole.

Mange snakker også om det her med, at flere gange jul og fødselsdage er stressende for børnene, men det husker jeg nu heller ikke sådan. Mine søskende og jeg har altid joket med, at det gode ved at være skilsmisse barn er, at man får dobbelt så mange juleaftener, fødselsdage og ferier. Det er da noget alle kan lide.

Det der dog har påvirket mig, især som voksen, er det her med når hele familien er samlet. Når min mor og far er i samme rum.

Da min søster og jeg flyttede hjemmefra og selv blev ansvarlig for at holde fødselsdage (hvor øv er det ikke også lige) begyndte vi at invitere hele familien samlet. Det andet var simpelthen så bøvlet. Og selvom der egentlig aldrig har været nogle problemer af nogen art – ingen der kastede tallerkner efter hinanden eller noget andet, har jeg altid været mega nervøs inden disse arrangementer. “Hvad hvis nu det ikke bliver hyggeligt” “Mon det bliver akavet” osv.

Jeg gætter egentlig på, at både min mor og far har haft det lidt på samme måde. For hvor underligt er det ikke lige, at skulle sidde til bords med sin x mand/kone og x svigerfamilie et par gange om året og så ellers aldrig.

Når man så selv bliver mor er det jo naturligt nok, at man begynder at tænke ekstra over disse mærkedage og hvordan, man ønsker at fejre dem. Fødsel, jul, fødselsdage og hvad der ellers kommer igennem sådan et barns liv. Jeg elsker min familie over alt på jorden og jeg ønsker selvfølgelig, at de skal være en så stor del af Olivers liv som muligt. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det er noget jeg tænkte en hel del over under min graviditet. For en ting er hvad man ønsker, en anden ting er hvordan det fungerer i praksis.

Dog må jeg bare sige, at hvis man kan sige noget er en “perfekt skilsmisse familie”, så vil jeg sige, at min familie er det nu! Siden Olivers fødsel, er det bare gået over al min forventning. Vi holdt fx. jul sammen, både min mor, min far, hans kone, mine søskende, min mand og jeg – hjemme hos os, hvor de alle blev og overnattede. Det var den absolut hyggeligste aften og der var ikke et øjeblik, hvor jeg stressede over, om alle mon hyggede sig. For det gjorde de!

Siden da har der både været Olivers fødselsdag, vores bryllupsdag og min lillebrors studenterfest, hvor vi også alle har været samlet og hygget os sammen.

Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad min pointe med indlægget her er, andet end at sige, at selvom man er barn af en skilsmisse, eller måske selv er en del af en skilsmisse, kan man stadig godt være en stor lykkelig familie.

Fik du læst;

Det gode forhold bygger på kærlighed og afpresning

Hallo bedsteforældre, hvad bilder i jer ind??

Og husk at følg med på instagram eller facebook

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

3 ting om børn jeg overhovedet ikke forstår