5 ting jeg gerne vil undgå i min næste graviditet – ballinogbaby
Skal børnetøj være mærketøj?

5 ting jeg gerne vil undgå i min næste graviditet

ad6964a3-fa9d-4516-9102-aa4d445f5f05

Nu er det jo snart læææænge siden jeg var gravid og jeg kan godt mærke, at min lille hjerne langsomt begynder at glemme alle de slemme ting jeg har sagt om graviditeten. I stedet tænker den nu; “Eeeej se lige en gravid mave! Hvor dejligt!”, når jeg ser andre gravide stavle rundt, eller jeg tager mig selv i at tænke; “ej det bliver da også fantastisk at få en lille bebs i maven igen. Og det gør det da helt sikkert også! Især når den er kommet ud igen..

Det er slet ikke for at lyde utaknemmelig, for jeg synes helt bestemt at det at blive gravid, er noget man skal være dybt taknemlig for og jeg synes, at det er en helt fantastisk ting at være. Det er bare ikke liiiige alle tingene ved det jeg savner eller ligefrem glæder mig til, at skulle opleve igen.

Som foreksempel:

1. Kvalme og opkast. Det er bare svært at føle graviditeten som en velsignelse, når man konstant og hele tiden kaster op, 4 lange måneder i træk.

2. Bækkenbundsløsning. Naturligt nok heller ikke særlig fornøjeligt og nok det, jeg aller aller helst vil undgå en anden gang!

3. Verdens tykkeste hoved.  Okay, denne her er knap så alvorlig som de andre. Men når jeg ser tilbage på billeder af mig lige før og efter fødslen, har jeg jo verdens tykkeste hoved! Jeg ved ikke om det er væske eller Oreo der har sat sig der, men det må det gerne lade være med næste gang!

4. Være så utålmodig. Det er nok nemmere sagt end gjort men jeg håber, at nu hvor næste barn ikke er ‘den første gang’, at jeg så kan slappe lidt mere af og bare lade tiden gå. I stedet for at blive utålmodig, allerede i uge 14.

5. Tage 25 kilo på. Lidt ligesom med det tykke hoved ved jeg ikke liiiige hvordan, at det lykkedes mig at tage 25 kilo på. Især når man tænker på, hvor meget jeg kastede op i starten. Joo jeg tog det da til mig, at man skulle spise for 2, men så meget usundt spiste jeg da heller ikke! Eller gjorde jeg? Næste gang håber jeg i væet fald ikke det bliver helt så meget. Mest af alt for at slippe for kommentarerne; “Guuuud hvor er du blevet stor siden sidst”, eller “Hvor mange har du lige derinde??”

Vil du læse mere i samme stil? Så læs;

7 ting ingen havde fortalt mig om at være gravid

Min fødselsberetning og tanker 1 år efter

Og husk at følg med på instagram her

 

9 kommentarer

  • Pernille Mortensen

    Jeg ville gerne bare kunne amme og slippe for fødseldepration.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Hej Ballin – tak for en hudløs ærlig, realistisk og ikke-lyserød malende blog. Jeg kan relatere til så mange af de ting du skriver (og nu også kvalmehelvedet – det næste må blive en liste med ting der er godt at kaste op og hvad der for alt i verden ikke er🙈). Men må jeg lige komme med en hurtig hov; bækkenbundsløsning??? Slap bækkenbund og bækkenløsning kan ikke kobles til et ord selvom det ville være tidsbesparende..
    I øvrigt ville jeg godt undvære kommentaren “må du godt det?”🙈🙉🙊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Elisabeth jeg elsker din kommentar😜 Først og fremmest – tusind tak! Og tak for at du læser med! Og note tilføjet! Der kommer et indlæg til dig om gode ting at kaste op 😂
      Og neeej du har da fuldstændig ret! Det ord findes vidst ikke🙈 Det jeg prøver at sige er selvfølgelig bækkenløsning!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg vil gerne tilføje: hedeture, syreopstød, frygt for sukkersyge samt brystkræft (fik foretaget en biopsi) og bronkitis i de sidste 4 MÅNEDER!!!! Jeg frygter næste graviditet mere end fødslen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Hold da op det lyder frygteligt! 🙈 Krydser fingre for, at din næste graviditet bliver bedre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg VED at mine lidt for mange ekstra kilo skyldes Oreo og chokolade 😂 Jeg kan ikke styre mig!😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Jeg kan nok heller ikke afvise at nogle af mine ekstra kilo kom derfra 😝

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Jeg tog 20 kg væske på. Det vil jeg meget gerne undvære næste gang tak 🙈
    Og bækkenløsning. Og svangerskabsforgiftning..
    Jeg vil bare gerne have en af de der rosenrøde graciditeter næste gang tak! 👌😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Skal børnetøj være mærketøj?