Skal børnetøj være mærketøj? – ballinogbaby
Min fødselsberetning og tanker 1 år efter

Skal børnetøj være mærketøj?

1879af73-526b-4c56-8031-2dce15bcca6d

Før jeg blev mor havde jeg ingen anelse om, hvilket mærke/mode ræs der var i børneverdnen. Jeg troede naivt, at man bare så noget sødt tøj – og så købte man det. Uanset om det så var i Tøj og sko eller Babysam.

Jo, jeg havde godt set alt det søde tøj i Tinderbox og Ønskebørn men jeg havde også set prisen og tænkt; “Ej okay. De kan jo passe det i lige præcis 5 min. inden de vokser ud af det. Det får jeg ikke brug for.”

Meen så skete der noget mærkeligt efter at Oliver var kommet ud. Pludselig kunne jeg ikke leve uden alt det babytøj jeg havde luret på mens jeg var gravid og alt det søde brugte tøj jeg havde købt, var slet ikke sødt nok længere. Jeg var nød til at skifte garderoben ud med Sophie Snorr, Little Rags og alt muligt andet unødvendigt. Alt det som jeg så, at andre små søde drengebørn havde på.

Er det åndsvagt? Ja utroligt åndsvagt. Men det er af en eller anden grund blevet vigtigt for mig, at min  dreng er med på moden. Ham som er helt ligeglad med tøj og som hvis han får muligheden, kravler direkte ud i den største jordbunke han kan finde.

Men det er da heller ikke for hans skyld jeg køber mig fattig i pænt tøj i str. lille. Det er da helt for min egen skyld! Det gør mig næsten mere glad at købe et sødt sæt shorts til ham end til mig selv. Og jeg planlægger oftere hvad han skal have på når vi skal ud, end jeg planlægger mit eget tøj. Måske er det fordi, at det alligevel kun er ham der får opmærksomheden nu? Hvem ved..

Men jeg kan i vært fald se, at jeg ikke er den eneste mor der går op i, at være med på moden. Når jeg kigger på de andre børn i vuggeren render alle pigerne rundt i Marmars leopard print og drengene, i Sophie Snorrs NY trøje.

Jeg påstår overfor mig selv, at det er fordi det er af bedre kvalitet og holder bedre. Meeen det er da overhovedet ikke derfor jeg køber det. Jeg køber det fordi, det er det der er på mode og min dreng, da selvfølgelig skal være en del af det.

Andre end mig der er faldet i med begge ben? Eller køber i det måske bare fordi det holder bedre? 😉

Vil du læse mere?

Min fødselsberetning og tanker 1 år efter

Hvad jeg især savner ved barselslivet

Og husk at følg med på instagram lige her!

4 kommentarer

  • HA – hvor er det sandt! Jeg er også faldet i med begge ben. Jo vores lille fis har da også tøj fra hm og kvickly, men jeg er meget kræsen med det og langt størstedelen af hendes tøj (som hun for øvrigt nok har for meget af) det er et eller andet mærke But I love it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg sidder og tænker at det også er for dumt at jeg har det sådan men samtidig, har jeg mest lyst til bare lige at spørge hvor smækbukserne er fra🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Haha! De er fra newbie og jeg ELSKER dem😝

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Min fødselsberetning og tanker 1 år efter