Bryllupsstress.. – ballinogbaby
7 ting jeg har lært om livet som mor

Bryllupsstress..

f5c65c86-5c79-44b5-bc02-7ea1be03b8c5

Så er der præcis en måned til, at jeg skal stå fin og hvid i kirken og efterfølgende, holde reception for omkring 100 mennesker. Og jeg må sige, at stressen så småt er begyndt at ramme mig!

Normalt er jeg ikke en person, der stresser særlig meget på forhånd. Til fødselsdage eller andre events, ender jeg altid med at smække noget sammen i sidste øjeblik og jeg er aldrig bleg for, at sætte mine gæster i sving også, hvis jeg ikke er klar når de kommer. Planlægning gør jeg mig ikke så meget i og tingene bliver mest af alt bare taget lidt som de kommer.

Meeen men. Det kan man jo ikke med et bryllup! I vært fald ikke sådan et som jeg har planer om og jeg må indrømme, at stressen er ved at nå ind til mig nu! For holy moly der er mange ting man skal have styr på til sådan en dag!

I starten legede vi lidt med tanken om, at stå for alt omkring festen selv. Mad, pynt, vin hele balladen. Det er jeg godt nok glad for, at vi gik væk fra. Nu er det trods alt, kun receptionen vi selv skal planlægge. Men det er da heller ikke så lidt! Hvor meget kage spiser 100 personer? Og hvor meget drikker de?? Og hvad snøvsen gør vi hvis det regner??! Og hvad med de der bryllupsbilleder???!

Der er da intet at sige til, at jeg ofte vågner badet i sved om natten, fordi jeg igen har haft et katastrofe bryllup i mine drømme. Den sidste var hvor jeg ved en fejl, havde klippet mit hår i den grimmeste page med pandehår + at festen blev afholdt i mit gamle klasselokale. Shit manner!

Men når nu vi skal være helt ærlige, og det skal vi jo, er det der stresser mig aller mest, den tale jeg skal holde.

Jeg er elendig til at holde tale! Når alt kommer til alt er jeg ikke særlig god til, at være centrum for alt opmærksomhed og slet ikke, hvis jeg skal tale. Jeg bliver helt rød på brystet og op af halsen, mine kinder brænder og mit hjerte banker derudaf. Plus at jeg helt sikkert, også kommer til at græde løs, så snart jeg åbner munden.

Jeg husker tydeligt til min konfirmation hvor jeg sammen med min veninde, havde skrevet en lang og god tale. 10 min. inden jeg skal leverer den,  læser jeg den lige igennem igen og vurderer, at det under ingen omstændigheder er noget jeg skal stå og sige foran alle. Nixen bixen. Jeg korter derfor talen ned til følgende;

Mange tak fordi i kom og mange tak for gaverne. 

Kort og præcist! Er det måske ikke også det man søger i en tale? Måske jeg faktisk bare skulle genbruge den til brylluppet også..

 

Er du i bryllupshumør?

Så læs evt om da jeg blev forlovet

og ellers Så følg med på Instagram!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

7 ting jeg har lært om livet som mor