Zoneterapi mod manglende søvn? – ballinogbaby
7 ting man først virkelig forstår, efter man er blevet mor

Zoneterapi mod manglende søvn?

263ac369-48ea-437c-a034-e7c2e705a67f

Som jeg har skrevet en smule om før, er Olivers yndlings aktivitet absolut ikke at sove. Hverken til lur eller om natten. Bare tanken om, at skulle lægge sig ned og gå glip af en masse, gør ham edderspændt rasende! Han har brugt de fleste af sine baby måneder på, at powernappe gennem dagen og kæmpe for, ikke at skulle sove om natten.

De sidste par måneder har han dog krydret festen, med et par vågne timer midt på natten også.

Mens man sover sødt og dejligt, kan man pludselig høre en der rumsterer højlydt rundt nede i sin seng. “Han falder i søvn igen..” Tænker man naivt, men næææ nej. Pludselig kan man se den lysende sut rejse sig op og hoppe op og ned i sengen. For nu er det tid til at stå op!

Ooog så er han ellers vågen mellem en halv og to timer, hvor han kravler rundt ovenpå en, hopper op og ned i sin egen seng og skriger af sine lungers fulde kræft, hvis man forsøger at lægge ham ned igen. Meeen smiler så snart han sidder op igen. Kan man snakke om at overreagere.

Som en hver fornuftig mor, har jeg googlet nettet tyndt for gode råd. Og rigtig mange råder zoneterapi.

Efter at have luret på diverse “gør det selv” videoer kastede jeg mig ud i, at trykke på hans små fusser. Men der må jeg bare indrømme, at jeg overhovedet ikke ved hvad jeg foretager mig. Jeg kunne lige så godt bare sidde og massere hans “vågn op!” punkt, så det droppede jeg igen.

Jeg har nu valgt, at gå en mere proffesionel vej og hyre en ægte zonedame, som var forbi igår.

Jeg vil da være ærlig og sige, at det så ret nemt ud det hun havde gang i. Især i forhold til, hvad det kostede mig. Jeg overvejede et kort øjeblik, om det skulle være min nye levevej. Indtil det gik op for mig, at det nok ikke kun ville være søde babyfødder jeg skulle pille ved.

Men Oli blev altså masseret og trykket lidt på i håbet om, at det ville skabe noget ro hos ham.

Jeg krydser alle mine fingre for at det gør!

Er der nogen af jer derude der har haft erfaring med zoneterapi og babysøvn? Eller har nogle andre tricks til, hvordan man kan overbevise sådan en lille fyr om, at det er sovetid? Så modtager jeg dem meget gerne🙏🏻

Når nu vi er ved nætterne, har du så læst:

Når far TROR han hjælper om natten

eller:

når mor er uduelig om natten!

og så husk at følg med på Instagram lige her!

4 kommentarer

  • Mette Herschend

    Jeg har også prøvet at nusse Oscars fødder, men jeg må som dig konstatere, at jeg ikke aner, hvad jeg laver 😀 vi er gået i gang med Tyngdeposen, som Oscar lige skal vænne sig til….men jeg synes der er forbedringer at spore! Han har i hvert fald lettere ved at falde til ro og i søvn igen, så jeg ille skal stå så længe med/ved ham 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Uuh den har jeg også overvejet! Er Oscar også meget urolig om natten eller hvad laver han?😅
      Kan være tyngdeposen skal være min plan b!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Åh, hvor jeg håber for dig det virker! Og hvis det gør, så sig endelig til!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

7 ting man først virkelig forstår, efter man er blevet mor