Så.. må man sige nej til børn? – ballinogbaby
Er jeg den eneste mor der..

Så.. må man sige nej til børn?

01e8e35b-e49b-4676-96c8-d73f18438dbc

Højst sandsynligt fordi, at internettet lurer over mig og hvad jeg interesserer mig for som en grib, popper der hele tiden annoncer og artikler op hos mig om børneopdragelse. Og som den gode bruger jeg er, klikker jeg altid på dem. Især dem der hedder ting som “de eneste 7 opdragelsesråd du har brug for” eller “Denne her metode skal du for alt i verden undgå for ikke at fucke dit barn op”. Som den uvidende førstegangsmor jeg er, skal jeg jo have det hele med! For tænk nu hvis, at jeg ender med at fucke mit barn helt op?!

Problemet er så bare, at ikke engang alle de her fancy pancy personer er enige om, hvad det er de skal fortælle mig. For hver artikel der anbefaler/beviser det ene, er der tre der anbefaler noget andet. Men selvfølgelig – hvis man sørger for, at give råd der skyder i alle retninger, kan man jo ikke undgå at have ret.

Foreksempel, er der meget delte meninger når vi kommer til ordet Nej.

Må man sige det til børn? Skal man undgå det? Skal man sige noget andet? Må barnet sige det igen? Umuligt at finde rundt i!

På den ene side kan jeg læse mig til, at man som forældre skal passe på med, at være autoritær. Vi skal ikke komme med trusler, råbe, skælde ud eller andet man glædeligt gjorde før i tiden. Det gør vores børn usikre og udtrygge – og gavner hverken deres udvikling eller forhold til os. Jeg kan også læse mig til, at nej er et ord man skal undgå. Det strider imod barnets nysgerrige natur og skaber derfor altid unødige konfliker. Det har jeg jo ikke lyst til.

Meeen. På den anden side kan jeg så læse mig til, at børn har brug for rammer og regler. Hvis et barn ikke får sat grænser bliver de igen utrygge og grænsesøgende. At det er vigtigt at børn forstår at nej betyder nej og ikke måske, om lidt eller ja selvfølgelig. Hvis ikke børn kan tackle at få et nej, ender de som selvcentrerede og egoistiske. Og det ønsker jeg da heller ikke!

Sååå hvor stiller det mig? Endnu mere forvirret end før jeg klikkede på alle de dumme artikler!

Hvordan har i det med børn og nej? Og hvad gør i?

Vil du læse mere fra mig? Så læs:

Hjælp mit barn går i vuggestue!

eller

sludder mødre siger til fædre

og husk at følg med på Instagram

6 kommentarer

  • Yesica

    Som førstegangsforældre til tvillinger, som var over det hele i huset, så blev nej brugt flittigt 😜😊 Nej du må ikke sidde på din søsters hoved, jeg tror bare at det er vigtigt at man sætter grænser for dem og viser dem at det er okay at få et nej, nej er jo ikke et fy ord i min verden, for det handler om hvordan det bliver sagt og hvorfor. Jeg har altid givet pigerne en forklaring på et nej fra mor, også da de var helt små og man kun havde dem at snakke med i hjemmet 😊😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Lyder som liiiidt af en mundfuld du har haft dig😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det ved jeg nu ikke.. Jeg kan meget godt lide ideen om, at man ikke skal sige nej til børn og “dræbe” deres nysgerrighed. Jo selvfølgelig hvis de gør noget der er farligt for dem! Men hvis det er fordi de roder i skufferne eller spiser lidt jord, så tænker jeg bare skidt pyt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea M

    Personligt synes jeg at det er gået alt for vidt det der overdrevne ifavnske noget. Hvor man ikke må sige nej eller sætte grænser, eller gøre noget som barnet ikke kan li. Det er jo os der er de voksne og ikke børnene! Det er som om vi er blevet lidt for “opdragsforskrækkede” hvis du spørger mig. Ikke fordi jeg går ind for at barnet skal græde! Overhovedet ikke. Men tror på, at børn har brug for grænser og forældre der siger nej og holder fast i det. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg synes godt, at man kan bidrage til sit barns nysgerrighed, og stadig sige nej, når det er nødvendigt.

    Er selv førstegangs, og kender alt for godt det med råd som stikker i 117 retninger. Men det bedste råd jeg har fået er: følg din mavefornemmelse. Så længe dit barn trives, så gør du noget rigtigt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Er jeg den eneste mor der..