Når baby græder hele flyveturen – ballinogbaby
Få din kone tilbage!

Når baby græder hele flyveturen

444a9260-a498-4ba3-9ec9-8cbc475e4019

Ja. Så skete det også for mig. Det alle forældre frygter, inden de skal ud og flyve med deres små børn. Skrig og skrål på flyveturen!

Vi står i den situation, at samtlige tænder i Olivers overmund, har besluttet at komme frem på en gang. Jeg kan kun forestille mig, at det må være møg ubehageligt og jeg kan egentlig godt forstå, hvis han er lidt sur og tvær i forhold til sit normale glade jeg.

Det er også uheldigt, at sådan en omgang falder sammen med ferie – men den slags skidt kan man jo ikke planlægge. Derfor tog vi søndag morgen vores kufferter og drog afsted mod Portugal med min familie.

Første flyvetur gik fint som det plejer og der var ingen problemer. Oli sov lidt på mig og ellers sad han og hyggede med min lillebror i stolen ved siden af. Alt var fryd og gammen.

Men! Så kom mellemlandingen og mellem kaffe og croissanter, begyndte han pludselig at få feber. Slet slet ikke det man ønsker sig på en rejsedag!

Han tog det (som alting) så sejt og kunne stadig grine og hygge sig, selvom han dog var lidt mat og træt. Mor her var lidt bekymret, men vi kunne jo ikke rigtig bare flytte ind i Frankfurt lufthavn, så videre skulle vi.

Vi kom ombord på flyet og min plan var, så snart vi var lettet, at få lagt ham til at sove. Desværre gik det ikke helt så let. Fordi nogle tåber ikke var kommet med ombord på flyet, men havde tjekket deres bagage ind, måtte vi sidde og vente i halvanden time, på at der kom styr på sagerne. Der var tæt på tusinde grader i flyet og vi skulle blive siddende på vores pladser. Det var et rent helvede. Oli var møg træt, men kunne ikke finde ro i den larm og varme og blev mere og mere irriteret.

Til sidst fik jeg spottet en række, hvor der ikke sad nogen (sikkert tåberne der manglede’s pladser) og jeg rykkede mig derned med ham. “Så kan han ligge dejligt på sædet mens vi flyver” tænkte jeg. Meeen næ nej. Sådan skulle det heller ikke være.

Da vi først var kommet op i luften, ramte vi ind i en lang periode med turbulens og vi fik at vide, at vi stadig skulle forblive fastspændte på vores pladser. Og der blev det for meget for lille Oli. Han skreg og skreg og skreg og jeg kunne intet gøre – fordi vi sad fastspændt pga. den forbandende turbulens!

Min familie sad oppe i den anden ende af flyet og jeg var ved at gå i panik over, at jeg sad helt alene blandt fremmede med en skrigende baby som jeg slet ikke kunne trøste.

Men folk er jo faktisk pisse søde og jeg mødte ikke andet end medlidende blikke og opmuntrende ord. En børnefamilie ved siden af, tilbød Oli en smoothie og jeg tror også lidt, at de havde lyst til at tilbyde mig et kram.

Så snart turbulensen var slut, susede jeg op til min familie. Oli stoppede med at græde, så snart vi kom væk fra sædet og faldt kort tid efter i søvn i armene på sin morfar.

Puuuha.

Nu er feberen heldigvis væk og min friske glade dreng er tilbage. Så nu skal vi bare nyde ferien❤️

Har du lyst til at læse lidt om vores andre rejser?

Så har vi nemlig også været en tur til Thailand da Oli var 9 mdr.

Og en en tur til USA da han var 5 mdr.

Og ellers kan man altid følge med på instagram lige her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Få din kone tilbage!