Pakkelisten til ferie med baby – ballinogbaby
Mor-ordbog

Pakkelisten til ferie med baby

ea1778cb-6ae6-4169-b6c0-b96ab41c9a3a

Til jer der står og skal på ferie med en bebs – Her kommer lige en oversigt over hvad jeg havde pakket, hvad jeg burde have pakket og hvad der bare skulle være blevet hjemme!

Håber i kan bruge noget af det 😀

ps. Det her er hvad jeg pakkede til 3 uger i Thailand – med en baby på 7 mdr.

pusletasken:

  • 2 sæt skiftetøj. Rigtig praktisk med mere end 1 sæt skiftetøj. Oli sked igennem 1 time inde i den første flyvetur og puuh jeg havde været nervøs, hvis jeg allerede havde taget mit eneste sæt skiftetøj i brug der.
  • Lag på lag tøj. Det er aldrig til at vide, med temperatur I sådan et fly. Oli havde derfor godt med lag på, så jeg altid lige kunne tage et af eller på, hvis det blev for varmt eller for koldt. Det var også en fordel da vi så kom frem til Thailand, at han hurtigt kunne klædes “sommerklar”.
  • Sutsko/futter
  • Suttesnor og ekstra sutter
  • Ekstra savlesmæk
  •  Forskelligt legetøj. Jeg havde meget forskelligt legetøj med, for hele tiden at kunne tage noget nyt og spændende frem. Jeg brugte dog ikke særlig meget forskelligt, da Oli var mere interesseret i alle de spændende ting der var på sædet og rundt omkring ham.
  • BleerDet siger sig selv, at man skal pakke rigeligt med bleer. Dog var det lige før, at jeg ikke havde pakket nok. (Havde ikke lige set det komme, at skiderikken ville skide 8!! gange på flyveturen) Så mit råd er, pak lidt mere end rigeligt!
  • Vådservietter
  • Stofbleer
  • Hagesmæk. Rigtig rart at have en hagesmæk med, man lige hurtigt kunne tørre af med en vådserviet efter måltidet.
  • Mad og snacks.  Jeg havde pakket rigeligt med både smoothie, grød og majschips til turen. Vi fik også mad til ham om bord, men det var rigtig rart lige at kunne hive noget en op, hvis fyren blev lidt utilfreds. Også i taxaen eller lufthavnen.
  • Drikkedunk/sutteflaske der kan fyldes med vand til baby. 
  • Bæresele. Uundværlig når man vader rundt i lufthavnen og når Olse skulle sove på flyet.

 

Kufferten:

  • Savlesmæk. Unødvendigt, brugte dem kun på flyet.
  • Solhat
  • UV dragt (1 er nok)
  • 1 par shorts
  • 3 t-shirts
  • 4 body uden ærmer

Det meste af tiden var Oli kun iført ble eller slet ingenting. Det var kun når vi var på tur eller skulle ud og spise at han fik tøj på. Så det var rigeligt kun lige at have et par t-shirts, body’er og shorts med. Havde bare vaskepulver med, så jeg lige kunne vaske det når det blev beskidt. Jeg savnede dog lidt et sæt med lange bukser og ærmer, men i meget løst tyndt stof. Det var svært at holde ham i skygge 100% hele tiden, men også varmt med body og lange bukser.

  • 1 pakker bleer. Man kan også sagtens købe dem hernede.
  • 2 pakker badebleer. Brugte ikke 2 pakker, men rart at være sikker.
  • 6 stofbleer 
  • 3 pakker vådservietter. Endte desværre med at løbe tør den sidste dag.
  • Skifteunderlag
  • Vaskepulver 
  • Parasol til klapvogn. Virkelig fedt at have med. Dog var min ikke af den bedste kvalitet, hvilket var lidt irriterende. Kan ikke anbefale den fra kidsworld.dk.
  • Termometer
  • Panodil junior
  • Zinksalve
  • Babycreme
  • Babyshampoo
  • Solcreme
  • Neglesaks
  • D-dråber
  • 3 Pulvergrød
  • 5  Mos 5 Smothie
  • Majschips
  • skål/ske

Jeg var meget i tvivl omkring maden og hvor meget han kunne spise det samme som os. Det var rigtig rart at have muligheden for at lave pulvergrød på værelset, men jeg brugte det ikke ligeså meget som jeg havde troet. til morgenmaden var der massere han kunne spise og på restauranterne var det også altid muligt. at finde et eller andet han kunne spise – som kogte grøntsager og rejer

 

  • klapvogn. Kunne jeg bestemt ikke have undværet.

Håber i kunne bruge det til noget! Og hvis der er noget i mener jeg har glemt til listen – så kommenter det gerne 😀

4 kommentarer

  • Kristina

    Hej. Er Oli vaccineret mod hepatitis a eller hvordan tog du højde for smittefaren i forhold til hans mad?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Oli er kun vaccineret ift. til det alm. vaccinations program. Man kan godt få hepatitis vaccinen til babyer – men vi blev rådet til, at når det var et turistet sted og vi ikke boede rundt ude i junglen var det ikke nødvendigt. MEN det er jo en smagssag! Mht. til mad gav vi ham ikke noget frugt som ikke havde skræl og hans mad var altid kogt/stegt. Håber det var svar på dit spørgsmål😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hvilken solcreme valgte I? Da vi var afsted i sommers havde vi valgt “bedst i test” men den var langt fra vandafvisende og vi fik derfor smurt solcremen af når vi tænkte at vi lige ville køle hende ned med en våd stofble 🙈 Nu skal vi afsted igen til maj og søger derfor ny solcreme der holder ✌

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Uuh vi havde “Ganier Ambre solaire Kids” faktor 50 med. Umiddelbart synes jeg den fungerede ret fint, men jeg undgik desværre ikke at han blev lidt rød på armene og ansigtet en af dagene.🙈 Men tror nu ikke det var solcremens skyld, men mere at jeg ikke fik skygget ham helt nok på et tidspunkt. Synes godt nok det var svært med sol og baby 😳

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Mor-ordbog