Hvor blev min baby af?? – ballinogbaby
Som mor har jeg lært at.. #2

Hvor blev min baby af??

459d0998-daf7-4dc5-8bf3-ea1ec2add4bc

Når man rejser med en baby er det klart, at man af og til må gå lidt på kompromis med alle sine “mor regler”. Især når man rejser til et så anderledes land som Thailand. Der går det fx. Ikke, at lave en scene over, at der ikke er autostole i taxaerne og det er ikke altid til at vide, om maden er korrekt speltet, økoet og fairtradet.

Jeg havde derfor hjemmefra indstillet mig på, at vi bare måtte “go with The flow” og se hvordan det hele gik.  Derfor gik jeg heller ikke i panik, første gang en sød Thaidame kom og uden videre, bare tog Oli op fra sandet, hvor han trygt sad og legede.

Meeen da hun så vinkede farvel og gik med ham, blev jeg en smule nervøs! Hvor gik de hen?? Kom han ud i solen? Blev han ikke ked når han ikke kunne se sin mor?!

Lidt efter vendte de dog tilbage igen, ham med et kæmpe smil og en banan i hånden. Han lignede på ingen måde en, der havde savnet sin mor. Tvært i mod, så hans svært tilfreds ud med sin nye banan fangst.

For sagen er den, at Thailænderne er de sødeste og mest børnevenlige mennesker jeg har mødt. Der er ingen der går forbi ham, uden lige at give et smil og et vink. En stor del af hotellets personale kender hans navn og de er ikke blege for, at fortælle ham hvor smuk og skøn han er.

Og de ved, at man som forældre nok sjældent har tid til, at sidde og nyde en middag i fred og ro. Derfor kommer de og tager baby der sidder ved bordet og keder sig – og går ud på eventyr. De kigger på fisk, på havet og på mennesker, mens mor og far sidder og holder hinanden lidt romantisk i hånden.

Mærkeligt nok, har Oli intet imod det. Da vi tog afsted, havde jeg en dreng der dårligt kunne klare, at jeg gik ud i køkkenet i 2 sekunder, uden han kunne se mig. Jeg havde en dreng der kun ville sidde på armen og helst af sin mor.

Nu, efter knap en uges ferie, rækker han glad ud efter de søde mennesker der kommer hen til ham og han ænser os dårligt, når han sidder og leger med den søde dame og hendes børn, på den lokale restaurant.

Han har sågar været med en massagedame nede og spise frokost – da han vågnede midt i vores massage tid. Noget jeg aldrig havde forestillet mig ville ske, da jeg sad derhjemme. Men så længe Oli er glad og tilfreds, er mor her det bestemt også. Især hvis det betyder, at jeg lige kan få en omgang massage mere.

Vil i følge med hos os? Så kan det gøres lige her på Instagram

 og lige her på facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Som mor har jeg lært at.. #2