Når far TROR han hjælper om natten – ballinogbaby
Søvnmonsteret

Når far TROR han hjælper om natten

f4356b2e-5433-430e-a61a-ec6d15805e64

Jeg har før været inde på det med forskellen på mødre og fædre. Men en ting der virkelig imponerer mig, er mænds evne til, at sove i lyden af babygråd!

Lad mig sætte scenen for jer. Man ligger og kæmper med en hysterisk baby der nægter at sove. Hver gang man tror at “NU ER DEN DER” og man selv lægger sig til rette og lukker øjnene – så starter helvede forfra. Efter, hvad der føles som timers tortur, kigger man desperat over på sin kæreste, for at finde lidt trøst og medfølelse. Og hvad finder man?? En fredfyldt sovende mand, der slet ikke har registeret hvad man ligger og kæmper med!

eb5e75ed-f234-467a-849b-1fadee7fc072

Sådan et scenarie havde vi herhjemme forleden. Rettere sagt, natten til juleaften. Efter kun få timers søvn vågnede Oli igen og på trods af, at han var ved at falde om af træthed, havde han ingen planer om at sove videre. Han blev ved med, at sætte sig op på alle 4 og det var en kamp bare at få ham til at blive liggende. Det udløste mange højlydte og vrede skrig fra den unge mand, der bestemt ikke syntes det var okay. Hver gang jeg troede, at NU sov han og jeg lige nåede at lægge mig ned selv – så han sit snit til igen at sætte sig op og rokke frem og tilbage. Ooog sådan fortsatte vi i evigheder.

Til sidst lykkedes det også Oli at få vækket farmand. Nok ved en blanding af et arrigt skrig krydret med et spark i maven, og han vågnede chokeret op og udbrød: “Er i okay??” Helt intetanende om, at hans stakkels kæreste havde kæmpet med den lille djævel i timevis!

“Yes” tænkte mit onde jeg! “Nu er han vågen!” Så kunne jeg måske få en lille smule medlidenhed og måske endda en hjælpende hånd! Jeg spurgte derfor, med min mest bedene stemme, om han ikke nok ville tage lidt over, så jeg kunne få en pause.

Glad vendte jeg mig om på ryggen og overlod arbejdet til ham. Men! Bedst som jeg lå der, dejligt rullet ind i min varme dyne og med lukkede øjne, kunne jeg pludselig høre en snorken!

Langsomt vendte jeg mig om, og hvad så jeg?? En Oli der stod på alle 4 og rokkede, ved siden af en snork sovende far!

Resten af natten forløb med, at Oliver vågnede en gang hver 1/2 time og ville spise, lege, have sutten eller noget helt 7. Næste morgen var jeg så træt, at jeg var i tvivl, om det overhovedet var muligt for mig at åbne mine øjne igen. Desperat spurgte jeg min kæreste om han ikke nok ville stå op med Oli så jeg lige kunne sove lidt længere, efter den nat vi havde haft. Det var han heldigvis så sød at han gerne ville – men han får lige undrende spurgt: “har han da ikke sovet godt i nat?”

For kan farmand huske noget som helst fra natten? Nix. Nul. Ingenting.

 

hvis i har lyst til at følge med på Instagram kan det gøres lige her! 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Søvnmonsteret