Første aften tilbage i den virkelige verden – ballinogbaby
Forskellen på mødre og fædre

Første aften tilbage i den virkelige verden

24992302_10155968881452138_1124530677_n

I går skete det. Jeg var ude for første gang en hel aften – uden min lille Oli.

Nu har vi jo fået ham passet før, både mens min kæreste og jeg har været i biografen eller ude og spise. Min kæreste har selvfølgelig også været alene med ham før, mens jeg i et par timer har lavet noget andet. (Læs: sovet) Men! Han har ikke haft ham alene om natten før, eller skulle putte ham uden at jeg var i nærheden. Og jeg har ikke været væk fra ham så mange timer før!

På trods af min lyst til at skrive et manuskript og efterlade hjemme, både med A, B og C planer i forhold til putningen, styrede jeg mig nogenlunde og drog afsted til firma julefrokost.  Da jeg først lige var kommet mig over, hvor total ligeglad Oli var med at jeg tog afsted uden ham, var det virkelig fedt!

Det var en fornøjelse at have tøj på der ikke var “amme praktisk” og skønt at vide at, pletten på min kjole hverken kunne være gylp eller lort – men nok bare sovs.

Heldigvis kunne jeg stadig nogenlunde finde ud af, at befinde mig ude i offentligheden. Jeg hverken vuggede min taske, eller lyttede efter om jeg kunne høre babygråd og jeg dansede præcis lige så kikset og voldsomt som jeg plejer. Jeg viste heller ikke baby billeder til fremmede mennesker, eller talte om søvnrutiner og amning. Okay det er løgn. Det gjorde jeg faktisk. Men kun til folk der selv spurgte!

Desværre var mine ammebryster ikke heeelt lige så begejstrede for at være ude, som jeg var. Der gik ikke mange timer, før de var kæmpe (Det var nu ikke så skidt) og hårde som sten! Da kl. ramte 20:00 lå jeg på knæ foran toilettet, mens min søde veninde holdt mit hår, mens jeg pumpede mælk ned i toilettet. Jep. Classy – jeg ved det godt.  Ikke meget forskel fra julefrokosten for et par år siden, hvor hun også måtte holde mit hår tilbage, mens der røg væsker ned i toilettet. Jeg må være skøn at være til fest med 😆

Til sidst måtte jeg dog overgive mig til mine ømme bryster og tage hjemad. Og jeg må altså indrømme, at det var ubeskriveligt dejligt at få Oli i mine arme igen. Men mindre rart at blive vækket af, at han kravlede rundt oppe i mit hoved hvad der føltes som 5 min. efter jeg havde lagt mig. Men den fornøjelse får jeg nok de næste mange år.

 

Følg gerne med i vores liv på instagram lige her!

 

1 kommentar

  • Christine

    åååh ja! Det med brysterne. Der har jeg også været 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Forskellen på mødre og fædre