Når mor bliver syg – ballinogbaby
Og så lidt flere ting, ingen havde fortalt om tiden efter fødslen

Når mor bliver syg

cda5c220-7d9c-4f0d-8e2a-edd34454ba56

Jeg husker tydeligt hvordan det var, at være syg da jeg var barn. Selvfølgelig er det aldrig sjovt at lægge syg, men der var nu noget hyggeligt over det. Jeg fik lov at sidde med min dyne i sofaen og se løvernes konge – midt på dagen. Jeg måtte putte inde i mor og fars seng, fik te med honning og nogle gange, endda cola sådan uden videre!

Var jeg kun lidt syg, kom jeg af og til med på arbejde. Så fik jeg slikpinde og opmærksomhed af de andre, og måtte endda lave ræs med kontorstolene.

Da jeg så blev teenager, var det ikke helt lige så hyggeligt at være syg. Men stadig meget rart, at kunne ligge derhjemme hele dagen uden ens forældre skulle give dårlig samvittighed over, at man så film dagen lang. Og mor var der skam stadig, til at lave te med honning og nus på panden.

Første gang jeg blev syg efter jeg var flyttet hjemmefra tænkte jeg, at det ikke kunne blive værre. Pludselig lå man uden mad i huset, mutters alene og havde det dårligt. Øv! Men også det kunne løse sig – med en togtur hjem til mor igen.

Men aldrig før har jeg tænkt over, hvordan det er når man som mor selv  bliver syg. For hold da op, det er ikke nogen dans på roser! Ikke nok med, at man ligger død som en laks og dårligt kan overskue turen ud til badeværelset, så er der sørme også en lille en, som man ikke kan holde pause fra. Han skal stadig skiftes. Og spise. og underholdes. Og trøstes. Der er ingen vej udenom.

Med chance for at lyde en smule dramatisk, så troede jeg lidt at min sidste time var kommet igår. Efter 3 nætter med ingen søvn, feber, snot og gråd (både fra Oli og jeg), havde jeg lidt svært ved at se, hvordan jeg skulle komme over på den anden side. Og nu tænker i nok, hvad fejler hun mon? Lungebetændelse? Roskildesyge? Ebola? Men nej! Det er bare en simpel forkølelse der har fået mig sådan ned med nakken.

Og hvad gør man så?! Når man står der, helt febersvag med en baby på armen og har lyst til, at lægge sig i fosterstilling og græde?Ja jeg gjorde det jeg altid har gjort, når det hele brænder på. Jeg ringede selvfølgelig til min mor.

Og ikke længe efter stod hun og søster klar til, at hjælpe en sølle stakkel. Oli blev leget med, der blev lavet mad og jeg fik lov at hygge på sofaen med dyne og te. Hvor heldig har man lige lov at være?

Er jeg bare en pivet tøs? eller er der andre der kender følelsen?😂

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Og så lidt flere ting, ingen havde fortalt om tiden efter fødslen