Den rosenrøde graviditet – ballinogbaby
Hvilken smerte?!

Den rosenrøde graviditet


Når man først beslutter sig for at blive gravid, går der præcis 30 sek. før man ikke kan holde sin kedelige normale krop ud længere og drømmer om, at blive stor, tyk og gravid. Man kigger længselsfuldt efter gravide maver i gadebilledet og ligegyldigt hvilken film man ser, er alle pludselig gravide.

Derfor virker det også utroligt utaknemligt at man, kort efter glæden fra den positive test har lagt sig, begynder at bande og svovle over de “lykkelige omstændigheder” man nu er i. Men sagen er bare den, at det altså er pisse nederen at være gravid! – Og slet ikke sådan en herlig tid som jeg gik og bildte mig selv ind inden.

Før jeg blev gravid, forestillede jeg mig længselsfuldt hvordan jeg, glad og lykkelig ville gå på arbejde den første tid hvor ingen måtte vide noget. Jeg forestillede mig hvordan jeg ville tænke på det lille barn inde i maven og blive helt varm om hjertet ved tanken.                                                                              

Det var til dels også rigtigt. Jeg blev da glad hver gang jeg tænkte på det. Det var bare lidt svært at gå der glad og forventningsfuld, med min lille hemmelighed, når jeg rendte frem og tilbage fra toilettet konstant og kastede op. Det var ikke sommerfugle i maven over fremtiden der vækkede mig om natten, men derimod en uimodståelig trang til at kaste op udover min kæreste og alt andet i min nærhed.

Jeg forestillede mig hvordan min mave ville vokse sig stor og rund og hvor fint det ville se ud. Og det gjorde den da også! og så liiige lidt længere end det. Indtil vi nåede det punkt hvor selv fremmede i netto køen sagde “hold da op! Det må være lige om hjørnet”, selvom der stadig var lææænge endnu. Og den faste hilsen når man mødte folk var ikke længere “godt at se dig” men derimod “du er godt nok blevet stor!” eller “hvor mange har du lige derinde??” – tak venner.

Og så den ting jeg havde glædet mig mest til; at kunne spise lige hvad, og lige så meget som jeg havde lyst til, uden at det gjorde noget. For jeg var jo alligevel tyk! men næ nej. Den glæde fik kvalmen da også ødelagt. Lige så lækkert som nachos er, lige så ulækkert er det at få op igen. Derfor levede jeg den første tid af kedelige tørre ting som knækbrød, kiks og gulerødder. Det er der da ikke meget fornøjelse over.

Jeg havde også rigtig troet jeg skulle sidde på cafe med veninderne og sludre i timevis, drikke kaffe og snakke om børnenavne, børnetøj og hvad det ellers hedder alt sammen. Dog var der ikke lige nogle der havde fortalt mig, at det er umuligt at sidde særlig længe på en stol, uden det gør ondt i hele kroppen og man skal “ligge lidt ned” som en anden gammel dame. Derudover var jeg også så møg træt hele tiden at jeg, på trods af mine næsten 10 timer hver nat, også måtte snuppe mig en lur når jeg kom hjem. Ellers var jeg på ingen måde en fornøjelse at være i rum med.

Men hey, så var det jo heller ikke værre. Det er jo trods alt kun 9 måneder🙈

 Fik du læst:

De bedste råd jeg har fået

Råd til graviditetskvalmen

Og husk at følg med på instagram!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvilken smerte?!