ballinogbaby – Bloggers Delight

Forskellen på 1.og 2. gang man får en baby..

1. Gang: “Æææhm. Hvordan pokker får man brystet ind i babys mund?? Og hvorfor har baby egentlig ikke bedre styr på hvordan man gør det selv? Burde sådan noget ikke komme naturligt? Kaan du lige hjælpe mig igen sygeplejerske??” 2. Gang: Ammer med den ene arm mens den anden spiser chokolademousse i hospitalssengen.. 1. Gang: Man vågner bare stille og roligt og bliver liggende i sengen og pludrer med baby. Måske lige snupper en lur mere inden det er tid til at stå op. 2. Gang: Hvisker panisk til storebror kl. 05:40: “Vær’ stille! Ikke vække lillebror! Hvorefter man et kvarter efter sidder i stuen med 2 helt vågne børn..” 1. Gang: “Om mandagen går vi til babysvømning, så er der mødregruppe tirsdag og...

Hvorfor er et kejsersnit ikke en fødsel?

Forleden var der en sød pige der skrev til mig at hun og flere andre syntes at jeg, på baggrund af dette indlæg, var med til at omtale kejsersnit som noget der ikke “tæller” som en fødsel. Altså, at man ikke kan kalde et kejsersnit for en fødsel. Og det blev jeg selvfølgelig enormt ramt af, da det absolut ikke har været min mening. Jeg kan dog sagtens se hendes pointe i forhold til mit valg af overskrift og jeg kan kun sige, at det absolut aldrig har været min mening at give nogen der har født ved kejsersnit en øv-følelse i maven, fordi de føler at jeg ikke synes deres fødsel er en ægte fødsel. Hvis den sætning giver mening😅...

Status på afleveringer i vuggestuen

I er simpelthen så møg søde at spørge indtil, hvordan det går med vores afleveringer, og om jeg stadig sidder og græder ude i bilen. Så nu vil jeg lige komme med en update på det hele og på, hvordan det står til.  Også fordi at der er flere af jer der har skrevet, at I står i samme situation. Så kan det måske hjælpe at læse at det kan gå den anden vej igen. Efter 3 ugers ferie, efterfuldt af lidt sygdom og et par fridage, havde Oli stort set ikke været i vuggestue i over en måned. Og jeg tror måske, at det var det der var problemet. En mandag morgen efter alt dette, græd han helt vildt...

Lidt om bryster, tissemænd og 3-årige

Okay, næsten 3-årige. For Oli er jo stadig kun 2 år og 9 måneder, men det klinger ikke så godt som overskrift. I hvert fald, så er Oli nået den alder som jeg har frygtet lidt. Der hvor der begynder at komme fokus på bryster, tissemænd og tissekoner. Heldigvis ikke på den der teenagermåde, men bare på den helt uskyldige børnemåde. Men det er alligevel et emne der kan gøre de fleste voksne lidt halv-akavede. Eller er det bare mig? Det første problem er, at jeg jo ikke er en dreng og derfor overhovedet ikke har styr på, hvad man gør og ikke gør med sådan en tissemand. (Her kunne man godt lave en masse klamme jokes men det vil...

Om at komme ud af døren med 2 børn

Noget af  der jeg gjorde mig flest tanker omkring da jeg var gravid, var udsigten til snart skulle have 2 børn ud af døren stort set hver morgen. Da min mand ofte møder kl. 05, og hvis definition af at møde sent er kl. 07, er jeg alene med dem begge stort set hver morgen. Og det er også fint, for jeg har jo ikke rigtig noget jeg skal nå. Jeg har tid til at bruge hundrede år på at komme ud af døren. For det er lige præcis dét det tager. Hundrede år! Jeg har absolut ingen anelse om, hvordan vi skal komme afsted om morgenen når jeg engang starter arbejde igen. Men det bliver nok noget med at stå...